Akupunktur


Er baseret på ligevægten mellem Yin og Yang, to modvirkende kræfter, der hele tiden bør holdes i balance. Grundprincippet er, at mennesket er ét med naturen.

Mennesker og dyrs helbred afhænger af denne ligevægt, såvel i kroppen som med omgivelserne og hele Universet. Teorien er, at der i ethvert menneske og dyr gennem 12 hovedmeridianbaner strømmer en energi bestående af Yin og Yang. Kineserne kalder denne energi af “livskraft” for C’hi og kommer den ud af balance, kan den genoprettes ved at stimulere punkterne på forskellig vis afhængig af indikation og sygdom, stikke nåle ind i følsomme punkter på meridianerne.
Med denne metode kan en akupunktør eliminere lidelser eller bedøve et område af kroppen. Man siger hvor der er smerte kan C’hi ikke flyde og dermed er legemet ikke i balance.

Det kinesiske navn for behandlingen er Chen Chin, der betyder stik og brænding.
Navnet Akupunktur opstod først i slutningen af 1600-tallet, da denne lægekunst blev bragt til Europa af Kina- missionerende jesuiter-præster, og det er sammendraget af de latinske ord acus (nål) og pungere (at stikke).

Akupunkturen regnes normalt til at stamme fra Kina og den viden, der i dag anvendes, er primært baseret på en ca. 2200 år gammel lærebog af Nei Jing – en bog der dog indeholder mange forfatteres erfaringer.
Den egentlige ophavsmand menes at være Huang Ti, en kinesisk videnskabsmand, som levede for omkring 4000 år siden – nogen kilder angiver endda 3000 år før vor tidsregning. Disse gamle skrifter danner grundlaget for hele den kinesiske lægekunst og anvendes fortsat ivrigt af kinesiske medicin-studerende.

Kendskabet til akupunktur er antageligt endnu ældre. For nogle år siden fandt man nemlig “Ismanden” Ötzi – en italiener som blev overrasket af en efterårsstorm og sov ind i Alpernes kulde for 5300 år siden. Iskold og tør luft frysetørrede Ötzi og undersøgelser af hans velbevarede lig afslørede, at han led af gigt. På hans krop fandt man tatoveringer, der var en slags akupunkt vejviser – punkterne svarer nemlig til de kinesiske akupunktur-punkter for hans gigt-lidelse.

Akupunkturen i dag:

Selv om Akupunktur har været kendt i Europa i flere hundrede år blev den først “genopdaget”
i 1930’erne og er i løbet af de senere år blevet delvis accepteret af det etablerede sundhedssystem. Også i Kina var denne behandlingsmetode næsten glemt i en årrække, undertrykt af missionærer og regeringer, indtil Mao Tsetung opfordrede lægerne til at genoplive og videreudvikle teknikken.

En væsentlig forskel mellem den vestlige verdens opfattelse af sygdom og akupunktur er, at vestens filosofi antager en bestemt lidelse skyldes en bestemt “defekt” i kroppen, mens akupunktur er baseret på et holistisk (helheds) princip, hvor alt hænger sammen og derfor ikke kan henføres til én bestemt årsag.

I dag kendes der over 1000 akupunkter, hvoraf de 700 er beskrevet i den gamle kinesiske litteratur. Langs de såkaldte meridianbaner, også benævnt som kinesernes energibaner, henregnes 360 traditionelle punkter. Tidligere regnede man med 12 meridianer på hver side af kroppen og to langs kroppens midterlinje – i den nyere akupunktur arbejdes med 20 hovedmeridianer på hver side.

Akupunktur behandling kan ofte lindre en lang række skader og symptomer med et positivt resultat – for eksempel mange smerter, problemer i muskler og led, idrætsskader, astma, fordøjelses problemer, hormonelle ubalancer, styrke kroppens immunforsvar, rygeafvænning med flere. WHO har for øvrigt udarbejdet en liste over lidelser, der er behandlingsværdige med akupunktur. I flere lande tilbydes akupunktur behandling nu også indenfor det almindelige sundhedsvæsen, her er Danmark dog som i de fleste andre tilfælde når det gælder naturhelbredelse langt bag ud (i middelalderen).

En akupunktur behandling kan vare op til en time, Der anvendes altid éngangsnåle for at udelukke eventuel smittefare. Nålene stikkes mellem et par- og op til otte millimeter ned i huden, afhængigt af fedtlaget. Du kan ofte føle nålestikket som en svag krampe eller udstrålende ømhed. Under behandlingen fornemmer mange en slags berusende fornemmelse efterfulgt af afslapning. Antallet af behandlinger varierer – til tider er en enkelt behandling nok, men oftest skal man have omkring tre. Jeg har dog erfaring med at der allerede er resultat efter første behandling.

I moderne akupunktur behandling anvendes flere forskellige metoder til at stimulere akupunkterne. Det kan være traditionelle akupunkturnåle, elektrisk stimulans (elektro-akupunktur), laser-behandling, vakuum behandling, lydvibrationer (sonopunktur), øre-akupunktur, akupressur, fingermassage m.f.

Man kan her specialisere sig indenfor disse grupper, jeg har gode erfaringer med at behandle med akupressur, magnetisk punktstimulation, vakuum og moxa, – den sidste er en slags varmebehandling af selve punkterne.

Vi er i den vestlige verden ikke alle lige glade for nåle eller smerter, derfor har jeg valgt at have flere “nålefri” behandlingsmetoder at trække på, samt behandler jeg med de lidt dyrere japanske Seirin nåle, da de er ikke er lige så smertefulde som de kinesiske, da kineserne har den teori at det skal gøre ondt for at blive godt, hvorimod japanerne er lidt mere vestligt orienterede i deres metoder men stadig med samme helsebringende effekt.

Nogle vil sige, at akupunktur virker på næsten alle sygdomme – men metoden er dog ikke helt sikker. der siges at den “kun” er virksom hos 80 %, men til de resterende 20 % har jeg så heldigvis kinesiologien at trække på, da jeg via den kan frem-teste om denne behandling for dig er den mest effektfulde eller hvilken anden virkningsfuld behandlingsmetode.der skal anvendes til dit optimale resultat.

Akupunktur kan med succes kombineres med urte-medicin.

Hvad kan akupunktur behandle?
WHO anbefaler akupunktur til følgende sygdomme:

  • Luftveje:
    Astma ,bronkitis, hoste, hæshed, allergi, pande-bihulebetændelse m.m.
  • Hud:
    Allergi, urenhud, eksem, psoriasis, nældefeber, helvedesild, tendens til blå mærker m.m.
  • Øjne:
    Grøn stær, grå stær, betændelsestilstande, uklart syn m.m.
  • Ører:
    Tinnitus, nedsat hørelse, kløe, betændelse og Menieres syndrom m.m.
  • Hoved:
    Migræne og forskellige typer hovedpine, svimmelhed, trigeminus neuralgi m.m.
  • Mund:
    Betændelse, tandpine, tandkødsbetændelse, mundtørhed og blister.
  • Mave/ Tarm:
    Tyktarm-tyndtarmsbetændelse, mavesår, mavekatar, diarre, uro, oppustethed, appetitløshed, kvalme, forstoppelse, m.m.
  • Urinveje:
    Hyppige vandladninger, inkontinens, smerter, prostataproblemer m.m.
  • Hormonelt:
    Stofskifteproblemer, barnløshed, udflåd, nedsunken livmoder, menstruationsproblemer, m.m.
  • Muskler/ Knogler:
    Ryg-lændesmerter, gigt, ischias, frossen skulder, musearm, ledsmerter, nakkespændinger, tennisalbue, piskesmældslæsioner m.m.
  • Hjerte/kredsløb:
    Ødemer, gangbesvær, uro, svimmelhed, blodtryksproblemer m.m.
  • Neurologi:
    Migræne, trigeminusneuralgi, lammelser (f.eks. efter blodpropper), parkinson, sclerose m.m.
  • Afhængighed:
    Tobak, alkohol, medicin samt mad.
  • Alment/psykisk:
    Træthed, uoplagthed, kuldefølelse, hjertebanken, svedeture, nervøsitet, søvnproblemer, rastløshed, depression, angst, irritabilitet m.m.