Dyrlæger, diagnostigsering og lovgivning


Jeg oplever ofte før min tilkaldelse at der har været vanskeligheder ved at få stillet en specifik diagnose.
Dette gælder både mennesker og dyr.

Eksempelvis kan led relaterede problemer hos heste (og mennesker) bero på dybereliggende psykiske (følelsesmæssige) årsager, men disse er selvsagt svære (læs umulige) at gengive via div. røntgen.
Det samme gælder for hunde/mennesker der fx er plaget af dermatitis (allergi).
Mod dette udstedes ofte af kliniske læger og dyrlæger binyrebark-hormon som (nød)løsning, hvilket måske nok fjerner den synlige del, men ikke årsagen til hele problematikken.
Dette er problematisk da binyrebark-hormon ved længere tids indtagelse belaster kroppens system yderligere.

Et andet eksempel kunne være hvis hunden/mennesket lider af fødevareintolerance, dette beror oftest på en overbelastning eller ubalance i et eller flere af udskillelsesorganerne, evt. forårsaget af forkert/ensformigt foder/mad.

Da kliniske læger og dyrlæger kan se “skævt” til alternative behandlingsmetoder, anbefales det altid at der inden tilkaldelse af undertegnede, har været et forudgående læge/dyrlæge-tilsyn.

Jeg skal hermed også pointere at jeg ifølge loven ikke må stille en egentlig diagnose, det er udelukkende en klinisk medicinsk kompetence.”

Jeg må i stedet korrigere en ubalance, da dette er uden for de fleste veterinærer eller lægers kompetence.

“Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret udgangspunkt, hvor jeg behandler ubalancer der er uden for klinisk arbejdsområde eller rækkevidde “

Derfor tilråder jeg ALTID først at have konsulteret en klinisk læge eller dyrlæge – derved undgås eventuelle misforståelser eller konflikter.
Vi taler to sider af samme sag og kan via et konstruktivt samarbejde opnå den bedst mulige forbedring af vores (menneskets) og vore dyrs velbefindende – og alt dette med behørig respekt for lovgivningen.